Hvad er målet med behandlingen?
Målet med behandlingen af DLBCL vil altid være at opnå den højeste effekt med færrest mulige bivirkninger. Fremtidsudsigterne er forskellige fra patient til patient og afhænger i høj grad af, hvilken type af sygdommen der er tale om, ligesom det har betydning, hvor aggressiv varianten er. Du kan læse mere om de forskellige stadier her.

Er der tale om Hodgkin lymfom, vil langt de fleste tilfælde kunne behandles, så kræften forsvinder. Ni ud af ti, der får den mest almindelige behandling med antistoffer og kemoterapi, oplever en god effekt og vil både under og efter behandlingen kunne opretholde en almindelig hverdag. Er der derimod tale om non-Hodgkin lymfom, så er prognoserne mere varierende, og det kan være nødvendigt at prøve flere behandlingsformer.

Behandlingsforløbet
Efter du har fået diagnosen DLBCL, vil lægen lave en behandlingsplan, der tager hensyn til din alder, om der er øvrige sygdomme, og hvor udbredt kræften er.

Det typiske behandlingsforløb ser således ud:

Kemoterapi og antistoffer

I de fleste tilfælde består behandlingen af en kombination af kemoterapi og antistoffer. Kemoterapi påvirker alle kroppens celler, mens antistoffer kun angriber de syge celler. Antistoffer er altså mere skånsomme ved kroppen, men kan ikke alene få sygdommen under kontrol. Kemoterapi findes i mange varianter og påvirker mennesker forskelligt. Den form for kemoterapi, der oftest bliver benyttet i behandlingen af DLBCL, tilhører mellemklassen. Det betyder, at du kan få bivirkninger og blive træt, men de fleste vil kunne fortsætte deres dagligdag. Kemoterapien bliver givet ambulant på hospitalet sammen med antistofferne. Du får også forskellige typer medicin, som forebygger bivirkninger ved kemoterapien. Se denne video for mere information om de forskellige behandlinger.

Behandlingen bliver typisk givet hver tredje uge, og man får ofte seks behandlinger i alt. Ni ud af ti har effekt af denne behandling.

Det er vigtigt, at du kontakter afdelingen, hvis du får feber eller bliver utilpas i perioderne mellem dine behandlinger.

Strålebehandling

Nogle gange er der rester tilbage af kræften på trods af behandling med kemoterapi og antistoffer. I disse tilfælde vil du typisk få tilbudt strålebehandling på hospitalet dagligt i tre til fire uger efter behandlingen med kemoterapi og antistoffer.

Ligesom kemoterapi har strålebehandling også en god virkning på non-Hodgkin lymfom. Det afhænger dog af, hvor i kroppen sygdommen sidder, men hvis den kun er opstået i et begrænset område, kan strålebehandling i nogle tilfælde være en tilstrækkelig behandling. I mange tilfælde vil man dog starte med kemoterapi for at opnå det bedst mulige resultat.

Når mængden af stamceller i blodet er tilpas høj, laver man det, man kalder en stamcellehøst. Her bliver nogle af knoglemarvscellerne suget ud gennem en slange, hvorefter en maskine hjælper med at filtrere stamcellerne fra, så de kan nedfryses. På den måde kan man give en kraftig kemoterapi, der udrydder den knoglemarv, der er tilbage. Den nedfrosne knoglemarv bliver derefter tøet op og sat ind i kroppen igen, hvor de vil sørge for, at din normale knoglemarvsfunktion bliver genoprettet.

Dette er en hård proces for kroppen, hvor du vil opleve at blive meget træt og svækket. Normalt tager det ca. 10-14 dage, før stamcellerne igen producerer tilstrækkeligt med blodceller. Der går normalt mellem to og seks måneder, før man er helt ovenpå igen. Derfor er det særligt vigtigt at holde sig fysisk aktiv og sørge for at få den rette ernæring.

Da behandlingen er voldsom for kroppen, er der nogle patienter, den ikke kan tilbydes til. Omkring halvdelen har effekt af behandlingen ved tilbagefald.

Udsigter for fremtiden

Der bliver forsket meget inden for behandling af DLBCL i disse år, og der er flere nye lægemidler på vej, som viser gode resultater i videnskabelige studier. I den kommende årrække er der derfor store forventninger til flere muligheder for at behandle DLBCL.

Kontakten til sundhedsvæsnet

Hvilke rettigheder har du som patient?

I det danske sundhedsvæsen har du nogle rettigheder, som det er godt at være opmærksom på.

Ret til hurtig udredning

Du har ret til at blive udredt inden for 30 dage. Hvis ikke det er muligt på de offentlige hospitaler, har du ret til at blive flyttet til et privathospital. Hvis det af faglige årsager ikke er muligt at blive udredt inden 30 dage, eller hvis du ønsker at blive behandlet på et specifikt hospital, hvor der er ventetid, får du i stedet en udredningsplan fra hospitalet.

Se hvilke privathospitaler, du kan vælge blandt, her

Kronikertilskud: Du kan få tilskud til medicin, som du køber på recept.

Du kan læse mere om dine muligheder her

Second opinion: At få en ’second opinion’ betyder, at man får en anden læges vurdering af ens sygdom og forløb. Hvis du oplever, at dit undersøgelsesforløb eller behandling ikke fungerer, kan du tale med lægen om mulighed for at blive vurderet af en anden læge, eventuelt på et andet hospital.

Du kan også kontakte en patientvejleder på det hospital, du bliver behandlet på. Nogle sundhedsforsikringer dækker desuden udgifter til en ’second opinion’.

Du kan læse mere her

Informeret samtykke: Lægen skal sikre, at du har forstået undersøgelses- og behandlingsmulighederne og eventuelle risici i den forbindelse. Du bestemmer selv, om den undersøgelse eller behandling, du er blevet tilbudt, skal sættes i gang og kan på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage.

Du kan læse mere her

Hvad er dit eget ansvar?

Det er vigtigt, at du er ærlig over for læger og sygeplejersker – og altså hverken overdriver eller underdriver bivirkninger eller frygt for bivirkninger, dit velbefindende, viden m.m. Du skal desuden komme som aftalt til kontrol og melde fra, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Det er desuden en god ide at være indstillet på at imødekomme sundhedspersonalets råd omkring livsstil og behandling af andre helbredsmæssige aspekter – fx for højt blodtryk og for højt kolesterol. Vær opmærksom på, at din hospitalslæge måske ikke taler med din praktiserende læge, og at du måske selv skal være bindeled eller hjælpe til at skabe kontakt.